Klubbens U14 drenge lykkedes i denne sæson med at placere sig som nummer 2 på Sjælland, hvilket har kvalificeret holdet til 2 slutkampe mod nummer 1 på Fyn. Der er en plads ved U14 DM på spil og dermed en plads blandt de 4 bedste i Danmark.

Uanset om det lykkes eller ej, har det været en fantastisk sæson for drengene.

De bedste fra Fyn er igen i år storklubben GOG, som kommer på besøg i Herlufsholm Hallen førstkommende søndag den 17. april kl. 13.00.

Vores drenge har brug for al den opbakning, som kan samles.

Så kom frisk – tag familie og venner med og bak drengene op på smukkeste vis.

På gensyn til tophåndbold i Herlufsholm Hallen!


Sponsorer

Klubshop